Kom til fredagsbar og hør, hvordan du kan deltage i Kulturdagens tema og stil spørgsmål til Ørestads drift og udvikling af fællesarealer.

Har du en god idé til et arrangement, optræden eller et indspark til Ørestad Kulturdag 2017? Så kom til fredagsbar hos GFS Ørestad, hvor du får inspiration og kan møde andre kulturaktører fra Ørestad. Vi sætter mange flere ord på temaet sammen og får sat gang i de kreative tanker i afslappede omgivelser.

Til fredagsbaren kan du også møde sekretariatets medarbejdere og tale om vores forskellige byudviklingsprojekter og stille spørgsmål til udviklingen og driften af Ørestads byrum, parker, pladser og private fællesveje.

Fredagsbaren er åben den 5. maj mellem kl. 15:00 og 17:00 hos GFS Ørestad, Ørestads Boulevard 55E, 5.sal (den blå indgang ved siden af Restraurant Rasoi). Vi sørger for lækker forplejning og en fredagsøl.

Kulturdagens projektleder, Arendse Noes Jørgensen, præsenterer Kulturdagens tema og faciliterer en idé-proces fra kl. 16:00.

Vi glæder os til at se jer!