Bynatur og livskvalitet går hånd i hånd. Derfor lægger grundejerforeningerne i Ørestad stor vægt på at skabe byrum, som understøtter følelsen af, at naturen er lige uden for vinduet.


Bynaturen i Ørestad skal både øge biodiversiteten og livskvaliteten

Især træplantning er en væsentlig del af byudviklingen. Ørestads bytræer spiller nemlig en helt central rolle, da de både skaber intime opholdsrum og fremmer biodiversiteten.

Mangfoldig bynatur giver livskvalitet
Et eksempel på det øgede fokus på træplantning er helhedsplanen for Ørestad Syd. I Kanalrummet langs Robert Jacobsens Vej har Grundejerforeningen Ørestad Syd plantet mindre træer imellem allétræerne for at dæmpe indtrykket af de høje facader og for at skabe et rum, der med tiden kan inddrage kanalen mere aktivt.

I Skovrummet langs Else Asfelts Vej har man anlagt træer og bede med et mere vildt og ukæmmet udtryk. Og i december 2019 plantede man 100 nye træer i tætte “træbede” i Parkrummet langs Richard Mortensens Vej, hvilket bragte antallet af træer op på 450. Så sent som i forrige uge blev Ørestad Syd hjem til endnu flere træer. Som helhedsplanen foreskriver, har grundejerforeningen forpligtet sig til at plante flere tusinde træer i byområdet.

Bytræerne står ligeledes centralt i Byparken. Her har Grundejerforeningen Ørestad City plantet flere hundrede træer, som er med til at skabe rekreative rum til glæde for dyr, planter og mennesker.

Naturen får lov
I 2019 fik Ørestad foretaget sin første grundige analyse af biodiversiteten i hele bydelen. Analysen udgør en “baseline” for biodiversiteten i Ørestad Nord til Syd. Den registrerede bl.a. diversiteten af vegetationen, dyrelivet og deres levesteder, herunder jord- og terrænforhold. Med analysen har Ørestads grundejerforeninger forpligtet sig til at overvåge og arbejde for at øge biodiversiteten ved at kanalisere den nye viden og nye erfaringer ind i driften og nye projekter.

“Naturen kommer hurtigt af sig selv, når den får lov,” fortæller Kristine Kjørup Rasmussen, som er biodiversitetsansvarlig hos landskabsarkitekterne SLA og står bag analysen. Hun er særligt overrasket over variationen i bunddækkerne i bydelens vandløb. “Det indikerer en rigtig fin natur, at de er kommet så hurtigt, som de er,” bemærker hun og fremhæver Byfælleden i Arenakvarteret. Her har over halvdelen af arterne nemlig slet ikke været blandt den udsåede frøblanding. De har i stedet indvandret fra Kalvebod Fælled.

Ørestad er anderledes
Ifølge Kristine Kjørup Rasmussen er byudviklingen i Ørestad anderledes. Grundejerforeningerne repræsenterer nemlig grundejerne – og derigennem beboerne og bydelens erhvervspladser. Dertil har alle fire foreninger været enige om ambitionsniveauet. Ifølge Kristine Kjørup Rasmussen gør den borgerdrevne struktur Ørestad til en progressiv bydel, fordi fokus i langt højere grad end normalt er rettet mod borgernes livskvalitet. “Det kan man mærke på den bæredygtige drift og udvikling,” fortæller hun.