Kong Kaffe

Ørestad Nord huser en hyggelig og populær fortovscafé! Nærmere bestemt Kong Kaffe.

Kong Kaffe er først og fremmest kendt for sin gode økologiske kaffe, som blandt andet kan fås to-go. Derudover kan man i Kong Kaffe købe lækker brunch, sandwiches, croissanter, salater, varme retter og enkelte børneretter.

Særligt for Kong Kaffe i Ørestad Nord er, at caféen henvender sig direkte til ansatte, studerende og beboere i bydelen med tilbud om eksempelvis fri internetforbindelse, gratis opladning af pc/mobil, caféspil og billige fyraftensfadøl - til 20 kr.! - torsdag og fredag. Caféen ønsker derved at skabe en hyggelig ramme om såvel møder, pauser og fritid.

Kong Kaffe er beliggende lige ud til Mikado Plads, hvor caféen, så snart vejret tillader det, vil stille borde op til udendørsservering og derved bidrage til at skabe stemning langs Emil Holms Kanal

Åbningstider: Man-fre   08.00 - 20.30, Lør-søn   10.00 - 17.00
Køkkenet lukker en halv time før ovenstående lukketider.
Bestilling af bord eller mad til afhentning kan bestilles på tlf. 32570201.

 

Lokation

Kong Kaffe
Rued Langgaards Vej 6e
Ørestad Nord 2300
Danmark