For nylig iværksatte Ørestad Vandlaug et større varmekomposteringsprojekt, som kan give endnu et stort skub til den bæredygtige drift og udvikling i Ørestad. Projektet skal undersøge, om alger fra kanalerne kan bruges til at producere muld.

Ørestad Vandlaug bidrager med alger til et nye varmekomposteringsprojekt, hvor den socialøkonomiske virksomhed Amager Skovhjælpere bidrager med græs og planter og håndterer komposteringsprocessen.

Sommerhalvåret har det med at sætte fut i algevæksten i Ørestads kanaler. I 2019 samlede Ørestad Vandlaug fx 49 tons alger op fra bydelens kanaler og søer som grønt affald. Nu undersøger Vandlauget – i partnerskab med den socialøkonomiske virksomhed Amager Skovhjælpere – om alger kan bruges til at producere muld, som fx kan bruges lokalt.

Et ægte Ørestadseksperiment
Projektet er et Ørestadseksperiment, hvis formål er at teste, om grønt restaffald i form af bl.a. græs og alger kan genbruges til at lave muld og på den måde gavne lokalmiljøet.

Det er stablet på benene af et sandt partnerskab for handling. Vandlauget leverer algerne, Amager Skovhjælpere sørger for græs og planter fra naturplejen på Kalvebod Fælled, og Skovhjælperne håndterer også selv komposteringsprocessen.

Varmekompostering - kort fortalt
Varmekomposteringen foregår kort fortalt ved, at man sammensætter et kulstofholdigt materiale (planter) med et kvælstofholdigt materiale (alger) og vender det hele med få dages mellemrum for at ilte blandingen.

Hvor normal havekompost almindeligvis tager adskillige måneder at formulde, tager varmekompostering omtrent 20 dage. Den korte komposteringstid ligger i navnet. Ved at passe og pleje blandingen kan den nå en temperatur på 60-70 grader, hvorved fx plantefrø går til. Efter kun 3 uger resulterer varmekomposteringen i muld.

Afventer resultater
Forsøget er netop i gang, og man afventer stadig de første erfaringer og resultater. Til at begynde med har Vandlauget bidraget med 2 tons alger. Skulle det vise sig, at algerne er nyttige til kompostering, vil nogle af de mange alger i dele af Ørestad således kunne anvendes til noget godt.

Lykkes projektet, giver det et eminent skub til den bæredygtige drift og udvikling i Ørestad. Grundejerforeningerne og Vandlauget opsøger hele tiden nye og bedre måder at drifte bydelen på, og det er varmekomposteringen et godt eksempel på. Projektet bidrager til, at det grønne affald bliver i bydelen – en strategi, som går igen i bydriften.

Læs mere om, hvordan Ørestads drift genanvender grønt affald.