I løbet af uge 33 er der forsvundet en blå båd fra Universitetskanalen i Ørestad Nord ud for Ismejeriet, hvor den ellers har ligget fortøjet sammen med andre både.

Båden er magen til den på billedet og tilhører Ørestad Vandlaug. Bådene i Ørestads kanaler kan lånes ganske gratis af beboere, studerende, ansatte og andre med tilknytning til Ørestad, som har lyst til en hyggelig sejltur på kanalerne. Derfor vil Vandlauget meget gerne have båden tilbage, så flere kan stikke til søs og hygge sig på vandet. Ved du, hvor båden er, kan du kontakte GFS Ørestad på 29 84 00 71.

Vil du ud og sejle i Ørestad Nord kan du finde nøglen i receptionen hos DR. Du kan også sejle på søerne i Ørestad Syd. Læs mere på Vandlaugets hjemmeside. Go’ tur.