Traditionen tro fejrer vi tændingen af Ørestad Nords særlige jule- og vinterbelysning med glögg, æbleskiver og hyggelig musik.

Den særlige vinterbelysning i Ørestad Nord er et kunstværk i sig selv, som hvert år udtænkes og opsættes af lyskunstner Mads Vegas. Belysningen vil stå frem til februar 2015.

I den forbindelse fejrer vi tændingen af lysene:

Mandag den 1. december kl. 16-17

Tietgenkollegiets café og festsal, Rued Langaards Vej 16

Grundejerforeningen byder her på glögg, saft og æbleskiver, juleklip for børnene og hyggelig toner fra den rutinerede jazztrio Peder Bæk & Co. Mads Vegas giver en introduktion til tankerne bag årets lyssætning, og vi tæller sammen ned til tændingen af lysene langs Universitetskanalen og på Grønningen.

Arrangementet er for alle med tilknytning til Ørestad Nord, og gæster er velkomne!