Ørestad Streethal, som også kaldes Lethallen, har fået sin egen fitnesspark med mange forskellige træningsmuligheder, der nu er klar til brug.

Gode muligheder for træning
Streethallen åbnede tidligere i år, og nu er man i gang med at lægge sidste hånd på den omkringliggende fitnesspark. Der mangler fortsat asfaltbelægning enkelte steder og efterfølgende afmærkninger, men de mange udendørs træningsfaciliteter står klar til alle, der vil træne i det fri. Og der er noget til de fleste. Lidt over ti forskellige træningsredskaber giver rig mulighed for træning på alle niveauer.


Græs og planter skal lige have en chance
Det tager dog lidt tid for græsset og de øvrige planter at vokse op, så besøgende i parken skal være ekstra opmærksomme på arealer med fx nysået græs. Hvis det får lov til at gro, kommer parken hurtigere til at ligne det spændende og varierede landskab, der hele tiden har været planen. Det skal nemlig ikke kun være en park til fitnessglade motionister, men også en hyggekrog med plads til afslapning og rekreation. Der også opsat belysning, så parken også kan benyttes i de tidlige morgen- og sene aftentimer.

Når alt står færdigt senere på sommeren, bliver der en formel indvielse af fitnessparken. Hold dig orienteret her på ørestad.net eller på vores facebookside. Læs evt. mere om træningsfaciliteterne her