Den 2. september 2017 bliver der for 11. år afholdt Kulturdag i Ørestad, og du kan være med til at sætte dit præg på dagen. Har du en god idé til en aktivitet, skal du blot sende din ansøgning til arj@orestad.net, inden den 11. juni.

Temaet for dette års kulturdag er ”Ørestad i Bevægelse”, og alle er velkomne til at komme med aktiviteter til dagen. Tilmeld din aktivitet, så den kommer med i det trykte program. Programmet trykkes i ca. 7.000 eksemplarer og husstandsomdeles i hele Ørestad. Programmet kommer også ud på skole, biblioteker, caféer m.fl. Der er med andre ord en unik mulighed for at komme tæt på lokalområdet og beboerne i Ørestad.

Kulturdagen bliver afholdt ved Cafépladsen i Ørestad Syd, hvor de centrale aktiviteter kommer til at foregå, og for ikke at sprede aktiviteterne alt for meget, er det bedst, hvis din aktivitet kan afholdes netop her. Hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre at holde det i Ørestad Syd, er du stadig meget velkommen til at tilmelde dig. Skriv til arj@orestad.net eller ring på 60249312 – så finder vi ud af det.