Kunstgræsbaner
i Ørestad
To studiehold spiller mod hinanden i Universitetsfodbold-turneringen.

Grønningen og Byparken i Ørestad er begge indrettet med lækre 7-mands fodboldbaner i kunstgræs. Banerne bliver drevet af de lokale grundejerforeninger.

For at understøtte banerne som lokalt mødested administrerer Grundejerforeningerne Ørestad Nord og Ørestad City to ansøgningsrunder om året i henholdsvis marts og september. Her kan beboere samt lokale virksomheder, studiehold, foreninger og skoler ansøge om en fast, ugentlig spilletid – og få et fast sted at mødes og spille.

Alle med tilknytning til Ørestad kan ansøge. Ansøgningsrunderne annonceres i grundejerforeningernes nyhedsbrev.

 

Grundejerforeningerne har to kunstgræsbaner i Ørestad. Her kæmper to lokale studiehold på kunstgræsbanen i Ørestad Nord.

Universitetsfodbold på kunstgræsbanen i Ørestad Nord.

Banerne er til enhver tid reserveret i henhold til spilleplanen. Uden for de skemalagte tider kan de benyttes frit efter først-til-mølle-princippet

Frit spil og faste spilletider

Banerne er til enhver tid reserveret i henhold til den gældende spilleplan, men er til fri afbenyttelse uden for de skemalagte spilletider efter først-til-mølle-princippet. Se spilleplanerne i bunden af siden.

Beboere kan også benytte de to kunstgræsbaner i de tidsrum, hvor de reserverende hold ikke benytter dem. Man skal dog altid overlade banen til holdet, hvis dette ønsker at benytte sin faste spilletid.

Begge kunstgræsbaner har tilknyttede Facebookgrupper. Her kan du og andre brugere efterlyse hold, udfordre hinanden til kamp, bytte spilledage, arrangere turneringer mv. Bliv medlem af grupperne her:

 

Ørestads grundejerforeninger råder over to kunstgræsbaner. Her gør spillere klar til træning på kunstgræsbanen i Byparken i Ørestad City.

Kunstgræsbanen i Ørestad City.

 

Spilleplaner for Ørestads kunstgræsbaner

Spilleplan for kunstgræsbanen på Grønningen i Ørestad Nord for vintersæsonen 2023-2024.

 

Spilleplan for kunstgræsbanen i Byparken i Ørestad City for vintersæsonen 2023-2024.