Igen i år kan du komme med til julearrangementer rundt omkring i Ørestad. 

Foruden hyggeligt samvær med naboer og venner byder arrangementerne også på julesnacks og julemusik. Vi vil løbende holde dig orienteret via vores hjemmeside og Facebook, men indtil videre kan du notere dig følgende datoer og tidspunkter.

Ørestad City Syd: Den 27. november i foyeren i Crowne Plaza kl. 16.30 - 18.30
I år begynder en ny tradition i Arenakvarteret, når grundejerforeningen inviterer til julekoncert og hygge.  
Ørestad Kor lægger ud med at synger julen ind med en julekoncert. Orango Coffee leverer gløgg, varm kakao, brunkager og æbleskiver. Efterfølgende tændes der for musikken i baren og vi julehygger frem til kl. 18.30. Læs mere på Facebook her

Ørestad Nord: Den 28. november i Festsalen i Tietgenkollegiet kl. 16.30 – 18.30
Kom med når vi indvier vinterlysprojektet på Grønningen og deltag samtidig i en workshop med Julie Dufour, der også var med under Ørestad Kulturdag. Der vil også være fællessang, julekoncert med Ørestad Kor og blive serveret gløgg, varm kakao og julesnacks. Læs mere på Facebook her.

Ørestad Syd: Den 29. november i Café 8TALLET kl. 16.00 – 17.00
Café 8TALLET slår dørene op og lægge hus til en hyggelig eftermiddag med masser af æbleskiver. Her kan du også deltage i en workshop med Julie Dufour og høre Ørestad Kor synge julen ind. Læs mere på Facebook her.

Ørestad City: Den 30. november i Byparken kl. 16.30 – 17.30
Julemanden og nissepigerne serverer risengrød og gløgg, mens Peder og Nanna synger glade julesange inden i det store telt i Byparken. Vær med og se det flotte julelys i Byparken blive tændt. Læs mere på Facebook her