Foråret i Ørestad byder på spændende events og underholdning!

Her får du overblikket:

AFFALDSINDSAMLING I ØRESTAD 2015

Søndag den 19. april kl. 11-13

Kom og være med til at bygge en skraldefigur!

Brug et par timer søndag den 19. april på affaldsindsamling, hvor du kan også kan være med til en workshop og lave dit eget kunstværk af det indsamlede affald.

Der er mødesteder i både Ørestad Syd, City og Nord, og du får udleveret handsker, pose og affalds-"grabber".

Læs mere og deltag på https://www.facebook.com/events/797798203638955/

FREDAG I KANALEN - indvielse af trædæk i Universitetskanalen i Ørestad Nord

Fredag den 24. april kl. 15:00-02:00


Idekonkurrencen Mind The Gap kom med forslag til spændende forbedringer i Emil Holms Kanal. Nu er de her i form a nye, lækre trædæk helt nede ved vandoverfladen - projektet "Åkander, Trædesten og en Trappe” er realiseret og klar til forår og sommer.

Det skal vi fejre det med en ordentlig fest i kanalen med billig bar og musik! Derfor har Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter allieret sig med ScrollBar på IT-Universitet om at invitere nogle af landets allerdygtigste dj's, bedste talere og fremmeste kokke.

Programmet starter kl. 15.00, og der bliver serveret gratis kanapéer fra den nye Restaurant Studie til de første 100 personer. Så kom før de andre og få sulten stillet!

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1439101153049742/

ØRESTAD MARKED i Ørestad City

Første gang den 2. maj kl. 10-16

Er du interesseret i antik, vintage og genbrug, så kom til det lokale Ørestad Marked.

I det kommende forår bliver der afholdt Ørestad Marked 2015 på Kay Fiskers Plads, lige foran Fields. Markedet arrangeres af en lokal forening, der organiserer markeder i Ørestad.

Book en stand eller kom og oplev den gode stemning!

Første marked afholdes lørdag den 2. maj. Sidste marked er lørdag den 19. september. Markedet åbner kl. 10 og lukker kl. 16.

For flere informationer om bestilling af stande og generelle informationer om arrangementet på

Følg Ørestad Marked på: https://www.facebook.com/events/1554678311447448/

ØRESTAD IDRÆTSFESTIVAL

Weekenden den 30.-31. maj kl. 10-20


Ørestad Idrætsfestival er en tilbagevendende begivenhed, hvor der er aktiviteter for alle. Der er både mulighed for at deltage i Ørestads-stafetten på rulleskøjter, Ørestad Cup, Ørestad Cykelløb og mange andre aktiviteter. Vil man opleve den gode stemning som tilskuer, er der også rig mulighed for at heppe på vennerne, familien, naboen eller børnene i dette lokale arrangement.

Følg linket flere informationer om programmet og andet for den lokale idrætsfestival

http://oerestadidraetsfestival.dk eller følg med på facebook om kommende events og nyheder på https://www.facebook.com/oerestadidraetsfestival

ØRESTAD BJERGLØB & ØRESTAD GRUNDLOVSFEST 2015

Ørestad Bjergløb er et unikt løb, hvor man kan opleve Amagers flade natur, og Ørestads stejle arkitektur. Bjergløbet er blevet en fast tradition i Ørestad, hvor løbere tager turen op og ned igennem en lang række af Ørestads unikke bygninger.

Tilmelding på: https://app.lap.io/event/2015-oerestad-bjergloeb

Løbet finder sted på Grundlovsdag, hvor Byparken lægger jord til Ørestad Grundlovsfest. Det sker i umiddelbar forlængelse af Bjergløbet. Fra kl. 12 kan du opleve hyggelig musik og politiske taler fra diverse partier. Se taletider og hold øje med programmet på Facebook-siden Ørestad Grundlovsfest.

SANKT HANS 2015 i Ørestad Nord

Den 23. juni kl. 18:00-22:30

Igen i år er der stort Sankt Hans-bål, børne-skattejagt og hygge på Grønningen bag Koncerthuset i Ørestad Nord.

Vi udvider i år med mulighed for at tilmelde sig en vinsmagnings-aften på Restaurant Studie i Mikado House, inden bål og musik går igang på Grønningen.

Arrangementet planlægges i øjeblikket, mere info følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen!

ØRESTAD BIBLIOTEKs aktiviteter: Forårssæsonen 2015

Ørestad Bibliotek byder på arrangementer, der er fyldt med liv, læring og gode oplevelser.

Kulturarrangementerne i Ørestad Biblioteks forårsprogram byder på alt lige fra gadekunstworkshop til yoga. Arrangementerne er for alle og bliver afholdt på Ørestad Bibliotek i løbet af foråret 2015.

Følg linket for flere informationer om forårsprogrammet på: https://place2book.com/da/5304/list/EM1688

Facebook: https://www.facebook.com/Orestadbibliotek

Instagram: http://instagram.com/orestadbibliotek

Den nye RESTAURANT STUDIE i Ørestad Nord

Studie er navnet på den nye restaurant i Ørestad Nord i Mikada House lige overfor Tietgenkollegiet. Restaurant Studie er en street grill, der byder på en afslappet stemning med mad af høj kvalitet. Uanset om man ønsker en hurtig frokost eller en middag, tilbyder Studie et bredt udvalg af mad og vin.

Restauranten ejes og drives af Timo Hoffmann, som også har Ørestads-restauranterne Rambla og Café 8TALLET.

Se lækkerierne på: http://timos.dk/studie/