Anlæggelsen af Løvtaget er afsluttet og dermed godt på vej til at blive et frodigt, varieret plantebælte på tværs af Byparken.

Det tager tid for de mange nye planter i Byparken at vokse sig store og frodige. På stien kan man bl.a. finde små bregner, der på længere sigt vil dække det meste af jorden, og selvom de er plantet tæt, kræver det  tid, før de vokser sig store nok til at skabe et naturligt og vildt udtryk. Det samme gælder træerne, hvis kroner skal vokse ind over stien og give en mere intim og nær oplevelse af Løvtaget.

Alt efter forhold kan det tage to til fem år for træerne at få etableret sig fuldstændigt. Ved staudebedene må man forvente to til tre år før det giver fuldt bunddække ifølge SLA Landskabsarkitekter, der står bag tegning og rådgivning på projektet.

Det er denne proces, som er med til at forbedre jordforholdene i området generelt ved at skyde rødder og ved gentagen kompostering af løv og planter, som bliver til muld. Derfor kan det alligevel være, atr dræning i jorden og vækstforholdende skal have en hjælpende hånd - fx ved eftersåning til efteråret. 

Hvis man ønsker et bedre indtryk af væksttempoet, kan man med fordel besøge Skovbrynet på modsatte side af Ørestad Boulevard, der blev indviet sidste år. Skovbrynet er en vækstsæson foran Løvtaget og derfor et godt pejlemærke for, hvor hurtigt denne type beplantning vokser og etablerer sig.

Underlag gav udfordringer
Det er ikke altid til at vide, hvad der gemmer sig af overraskelser under jorden, når man graver ud til nye anlæg og plantninger. Det måtte man sande ved udgravninger til Løvtaget. Meget lerholdigt og nærringsfattigt jord gav udfordringer ved beplantningen, og man var nødsaget til at foretage omfangsrige jordforbedringer flere steder. Sådanne opgaver kræver tid og ressourcer, og det er én af forklaringerne på den overskredne tidsplan. Andre opgaver, der også er tidskrævende, er anlæg af lavninger, terrænhævninger og beplantning af de mange nye træer, samt nedlæg af nye el-ledninger langs hele stien.

Nye søer hjælpes på vej
Senere i år går grundejerforeningen i gang med at anlægge dræn til de nye lavninger, så overskydende vand kan ledes hensigtsmæssigt væk, der hvor det stadig trænger. Den meget lerholdige jord har givet udfordringer med den lokale afledning af regnvandet, og vandet har svært ved at synke direkte ned i jorden gennem leret. Derfor skal det hjælpes på vej vha. af små render og dræn under jorden, eller ændringer i formen på lavningerne.

På denne måde kan man kontrollere vandet bedre, og man skaber små søer med tilhørende beplantning, der kan tåle at stå under vand i perioder. Ikke nok med at det skaber variation i landskabet og sætter et naturligt præg på Byparken, så er det også med til at opsamle regnvandet og håndtere det ved særligt voldsomme regnskyld. Der er dog stadig arealer i Byparken, som kræver noget arbejde for at kunne afvandes ordentligt.   

Den menneskelige udvikling
Selvom man skal passe godt på de nyanlagte arealer, er der i den overordnede helhedsplan for parken indtænkt udvikling af mindre trædestier, som skaber passager, der hvor folk naturligt bevæger sig uden for de anlagte stier. På denne måde sker en menneskelig udvikling af Byparken, hvor brugerne ”stemmer med fødderne” og bliver enige om nye, naturlige trædestier, som et godt supplement til de eksisterende.

Byparken er karakteriseret ved lige, tværgående stiforbindelser, og for at bryde med dette udtryk kommer Løvtaget til at indføre et mere kuperet landskab med fortætninger i beplantningen, der står i kontrast til Byparkens mere åbne landskaber, som også skal bibeholdes. Variationen i landskabet skal pirre folks nysgerrighed og give et spændende stiforløb på tværs af Byparkens mange ”rum”.