Tag med på en lille rejse igennem hjertet af Ørestad City på byvandringen Ørestad City under overfladen 15. september fra kl. 14 - 16

På turen dykker vi ned i de seneste års fysiske udvikling af både bygninger og anderledes grønne og vilde anlæg, som viser en ny tilgang til bynatur fra tegnestuen SLA. Derudover dykker vi ned i en personlig vinkel til bydelen, som så mange elsker at bo og færdes i, og vi skal bl.a. besøge byens stille nabo, Fælleden.

Turen starter foran V-huset på Ørestads Boulevard nr. 59 og slutter i lommeparken Skovbrynet ved siden af Winghouse på Ørestads Boulevard 73. Her er der kaffe, te og kage. Turen er på i alt ca. 3,5 km.

Turguide er Mike Ameko Lippert, der også stod bag en byvandring i 2013. Mike arbejder med byudvikling i forskellige sammenhænge og har tidligere selv boet i Ørestad City. På turen fortæller Bjørn Ginman, landskabsarkitekt i tegnestuen SLA, om Ørestad Citys nye natur.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne uden tilmelding. Byvandringen arrangeres af Grundejerforeningen Ørestad City.

Klik her og følg med på facebook.