Her er Dambo og co. igang med at bygge....ja, hvad er det mon? Dambo opfordrer alle til at kigge forbi og måske endda hjælpe med at sætte et par brædder på

Et stort læs brædder opbygges til en kæmpemæssig menneskelignende skulptur, som fungerer som både udkigspost og kunstnerisk vartegn for Ørestad Syd - i første omgang frem til foråret 2016.

Skulpturen indvies den 18. september kl. 18 under motionsløbet The Color Run Night.

Det er meningen, at skulpturen kan bruges som både mødested, kunstnerisk vartegn og udkigspost. Man kan altså gå op i den og opleve både PLUG'N'PLAY-området og fælleden fra et alternativt fugleperspektiv.

Skulpturen er designet af kunstneren Thomas Dambo, som ifølger eget udsagn bruger skulpturer til at skabe en øget bevidsthed om, at meget i vores hverdagsliv kan genbruges til alternative formål.

Projektet er igangsat af By & Havn som en del af Rising Architechture Week, som er Danmarks første internationale arkitektuge, der løber fra den 15.-18. september.