Torsdag den 22. juni kl. 16:30 indvies den nye fitnesspark, der omgiver Ørestad Streethal. 

Kom og vær med, når den nye fitnesspark bliver indviet. Efter den officielle åbning med tale fra bestyrelsesforkvinde Mia Ellgaard, vil træningskonsulent Anneli komme med tips og tricks til, hvordan man kan træne ved de mange nye, udendørs træningsfaciliteter. Uanset træningsniveau vil der være god inspiration at hente, så man får mest ud af sin træning i fitnessparken.

Er man mere til at slappe af i parken og nyde en lille forfriskning, er man også meget velkommen. Restaurant Rasoi vil servere snacks og drikkevarer til både børn og voksne. Hent program og flyer her.