Hvordan kan man lave kunst med udgangspunkt i naturen? Det undersøger BIBIANA Børneklub sammen med professionelle kunstnere og illustratorer. Og det er ganske gratis.

Til Ørestad Kulturdag afholdte BIBIANA Børneklub en kunstworkshop med inspiration fra naturen. Workshoppen var en af flere workshops, der alle er inspireret af Naturpark Amager. Det var en skøn dag og der blev lavet mange fantastiske værker til den store udstilling. Du kan stadig nå at få dit værk med ved at deltage i én eller flere af deres workshops.

Med inspiration hentet fra naturen inviteres børn til at lave deres egne kunstværker, kyndigt vejledt og guidet af professionelle kunstnere og illustratorer. Efterfølgende sammensættes en udstilling med børnenes værker, der vil blive vist delvist i BIBIANA Danmarks galleri på Ørestad Boulevard 55 B og på Naturcenter Amager, Granatvej 3-15.

Initiativet er blandt andre støttet af GF Ørestad City og GF Ørestad Syd.



I kan deltage i følgende kunstworkshops:

Søndag d. 10/9, kl. 11-14. V. Kunstner Maria Lau Krogh

Med en speciel trykteknik vil vi sætte de smukke former og farver inspireret af dyr og planter sammen til de fineste grafiske værker.

Søndag d. 24/9 og d. 1/10, kl. 11-14. V. illustrator og produktdesigner Martine Noring

Den smukke natur bliver til et unikt univers ved hjælp af dine oplevelser og indtryk.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt til carina@bibianadanmark.dk


Frivillig

Der er altid brug for flere hænder og varme hjerter i BIBIANA Børneklub og BIBIANA Danmark, så hvis du har lyst til at deltage i arrangementerne som frivillig kontakt da carina@bibianadanmark.dk.


BIBIANA Danmark

BIBIANA Danmark er en non-profit forening, der formidler international kunst og kultur til børn gennem nytænkende udstillings– og læringskoncepter.

BIBIANA Danmark er dedikeret til fantasien og evnen til at skabe nye verdener og nye virkeligheder. Det er derfor visionen at stimulere børn og unges evne til at undre sig, deres nysgerrighed, kreativitet og fantasi.