Oplev Ørestads søer og kanaler lige ud til den smukke natur på Kalvebod Fælled, når Vandlauget inviterer til fest med masser af aktiviteter på og omkring vandet.

Det er fra kl. 11.00 - 16.00 på søndag d. 26. august på molepladserne for enden af Robert Jacobsens Vej og Richard Mortensens Vej i Ørestad Syd.

Højdepunktet er det traditionsrige Anderæs, hvor du kan købe lodder som små gummiænder, som senere skal dyste mod hinanden i et ræs i bykanalen. Der vil være en sjov kommentator og fine præmier til vinderne. Et lod koster 20 kr. og kan købes mellem kl. 11.00 og 13.45 i et telt nær Café 8TALLET. Alt overskud fra lotteriet går ubeskåret til byliv for borgerne.

Programmet byder desuden på workshop, god musik, hoppeborge, fri sejlads i søerne, waterballs og en masse lækker mad og drikke.

Hent dagens program og se en liste over de skønne præmier, som en række Ørestads aktører har doneret her:

  • AC Hotel Bella Sky CPH - 1 overnatning for 2 inkl. morgenmad og adgang til spa
  • Field's - Gavekort til shopping på 2000,- kr.
  • MooMoo Isbar - 5 gavekort til is på 100 kr.
  • Ismageriet  - 3 gavekort til is på 100,- kr.
  • Restaurant Rasoi - Gavekort på 200 kr. 
  • Café 8TALLET - Gavekort på 2 x 2 stk. smørrebrød
  • Paradis Is - 2 gavekort til is på 100 kr. 
  • Nordisk Film Biografer Field's - 2 stk. fribilletter
  • Derudover sjove og søde præmier fra Andemors Verden, Danmarks Radio og By & Havn

Se årets flyer KLIK HER.