Søndag den 27. august kan du tage med Bibiana Børneklub ud i Naturpark Amager på en anderledes og spændende naturvandring sammen med Sebastian Klein, Amager Skovhjælpere, kunstnere og illustratorer.

Naturviden og kunstnerisk inspiration bliver omdrejningspunktet for turen, hvor børn og deres voksne bliver ledt igennem Naturpark Amager og kigger nærmere på, hvordan man kan lave kunst med afsæt i naturen. Hver kunstner og illustrator har sin egen måde at tolke naturen på, så deltagerne kan hente inspiration fra mange forskellige perspektiver.

Kunsterne og illustratorerne vil, i de efterfølgende uger, afholde workshops, hvor deltagerne tager udgangspunkt i deres oplevelser fra Naturpark Amager. På de efterfølgende workshops får man mulighed for at prøve forskellige udtryksformer og tekniker, og børnene bliver vejledt i gennem de kreative processer.

Børnenes kunstværker bliver til sidst udstillet på Naturcenter Amager og på Bibianas galleri på Ørestad Boulevard 55B. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding. Dato for workshops, tilmelding og yderligere information finder man på www.bibianadanmark.dk