Fredag i uge 5 var der fart på i Ørestad Streethal, hvor foreningen Ørestad Street indviede hallens nye minirampe til byens skatere.

Streethallens skatere indvier officielt rampen, som de selv har rejst midler til. Foto: Ørestad Street

Det er Streethallens lokale skatere, som selv har rejst penge til at bygge rampen, hvilket de bl.a. har gjort med midler fra Grundejerforeningen Ørestad Citys aktivitetspulje. Beboerne har på eget initiativ skabt nye aktivitetsmuligheder i byen for en voksende aldersgruppe, som netop har behov for mødesteder i Ørestad.

Rampen står til rådighed for alle med interesse for skating og falder ind i rækken af aktivitetstilbud i Ørestad City, som også tæller en kunstgræsbane, et volleyballanlæg og to petanquebaner. GFS Ørestad ønsker de unge skatere tillykke med indvielsen!