Hvis du ikke er kuldskær, kan du allerede nu bruge de nyanlagte petanquebaner i Byparken, Ørestad City. De to baner er anlagt efter international konkurrencestandard og ligger i den nordøstlige ende af Byparken.


Sammen med banerne anlægges et større naturanlæg med nye træplantninger og blomsterbede. Det er en del af helhedsplanen for Byparken, som Grundejerforeningen Ørestad City løbende udfører i etaper.

Resultat af borgerønske
Petanquebanerne er efterspurgt blandt borgerne og falder ind i rækken af aktivitetstilbud på de grønne arealer, som også indebærer en kunstgræsbane, et beachvolleyanlæg og et fitnessanlæg omkring Ørestad Streethal.

Grundejerforeningen arbejder efter en 5-års-strategi, som skal skabe endnu mere liv i byens rum. Strategien hedder Summen Af Liv og kan findes og downloades lige her.