G/F Ørestad City tester ny beplantning under metrobanen. Forsøget går ud på at se, om det er muligt at få noget til at gro og trives på det tørre og overdækkede areal under metrobanen - og beplantningen klarer sig overraskende godt!

Grundejerforeningen Ørestad City har udlagt plantemåtter med biodiversitetsfremmende blomster på en lille del af strækningen under metrobanen. Fotos: GFS Ørestad

Generelt er græsarealerne under den lange metrobane ikke blandt de mest inspirerende i bydelen. Metrobanen kaster en tung skygge over arealerne, som må undvære sollys det meste af dagen.

Af den grund er det ikke det nemmeste sted i verden at få beplantning til at lykkes. Det ses tydeligt de steder, hvor selv græsset har givet op.

Det er Metroselskabet, som ejer arealerne. Grundejerforeningerne står dog for driften, som det fælles sekretariat GFS Ørestad varetager. Og i 2021 skulle det så prøves af: Hvad ville der ske, hvis vi afprøvede en anden beplantning?






G/F Ørestad Citys forsøg med beplantning under metrobanen går overraskende godt. Kig forbi Metrohaverne og se det selv.

Forsøg med plantemåtter

Med tilladelse fra Metroselskabet iværksatte Grundejerforeningen Ørestad City i foråret et pilotforsøg med nogle hårdføre plantemåtter, som er produceret til at kunne klare barske miljøer.

Der blev udpeget et areal ved Metrohaverne, hvor græsset blev skrabet af og måtterne udlagt.

Forsøget går i al sin enkelthed ud på at se, om det er muligt at få noget til at gro og trives i det tørre og overdækkede areal under metrobanen.

Det kolde forår gav planterne en sløv start på livet, men siden da er det gået hurtigt. Driften i GFS Ørestad har også klippet en gangsti, som gør arealet mere brugbart og leder ind i Metrohaverne.

Tankstation for insekter

Plantemåtterne består af blomster og urter, som er med til at fremme den lokale artsdiversitet og fungerer som en såkaldt “tankstation” for insekter.

Disse tankstationer kommer der flere og flere af i byrummene i kraft af foreningernes fælles strategi for grøn omstilling, som tænkes ind i driften og udviklingsprojekterne.

Og de grønne lommer mellem bygningerne giver en anden, mere indbydende oplevelse, når man færdes i byen.

De foreløbige resultater tyder på, at det ikke er helt umuligt at begrønne meget tørre og mørke områder som græsarealerne under metrobanerne.

Hvis forsøget fortsætter med at gå godt, vil grundejerforeningen overveje at give flere “døde” græsarealer på strækningen et grønt løft. Det er dog et omfattende og ressourcekrævende eksperiment, som fordrer mere tid og flere forsøg.