Spiller dit hold allerede fodbold på kunstgræsbanen i Ørestad Nord eller i Ørestad City, eller kunne du godt tænke dig en fast spilletid? Ansøg om en fast spilletid på kunstgræsset senest d. 19. september 2021.

Boldspil og leg på kunstgræsbanen i Ørestad City.

Det er blevet tid til at ansøge om faste spilletider på kunstgræsbanerne i Ørestad Nord og Ørestad City til vintersæsonen 2021-2022. Sæsonen løber fra d. 9. oktober 2021 til d. 16. april 2022.

Du kan ansøge om fast spilletid som et hold. For at ansøge skal kontaktpersonen for dit hold udfylde et online ansøgningsskema. Bemærk, at der er baner i hhv. Ørestad Nord og Ørestad City.

Gå til ansøgning om fast spilletid på kunstgræsbanen i Ørestad Nord

Gå til ansøgning om fast spilletid på kunstgræsbanen i Ørestad City

Du kan finde den vigtigste information i FAQ'en nedenunder. Hvis du har et spørgsmål, som ikke bliver besvaret, kan du skrive til GFS Ørestad på mail på GFSekretariatet@orestad.net. Vi svarer hurtigst muligt inden for 1-3 hverdage.

FAQ


Hvornår er ansøgningsfristen?

I skal sende jeres ansøgning senest søndag den 19. september. Efter denne dato udarbejder vi spilleplanerne.

Hvor og hvornår offentliggøres den nye spilleplan?

Vi offentliggør de nye spilleplaner på Ørestad.net i starten af oktober. De bliver hængt op ved banerne kort efter.

Hvornår gælder de nye spilletider?

Vintersæsonen på kunstgræsbanerne varer fra d. 9. oktober 2021 til d. 16. april 2022.

Hvornår udløber spilleplanerne for sommersæsonen 2021?

De spilleplaner, som er aktive lige nu, udløber den 16. april, hvorefter den nye spilleplan træder i kraft. Dvs. at sidste spilledag iht. sommersæsonen er fredag d. 8. oktober.