ørestad

Hvorfor mangler der nogen steder vand i kanalerne?

Hensigten med kanalerne i Ørestad, er, at systemet skal være bæredygtigt, og derfor fyldes kanalerne op af regnvand, når det har regnet.

Hvem står for renholdelse af kanalerne?

Vandlauget står for renholdelse af kanalerne i Ørestad. De både anlægger og driver kanalerne.

Hvor skal man henvende sig, hvis man opdager graffiti i Ørestad?

Opdager man graffiti i Ørestad, skal man henvende sig til ejeren af det pågældende sted. Det er enten Københavns Kommune eller Grundejerforeningen.

Kan vi få flere cykelstativer i Ørestad?

Det er op til de enkelte byggerier selv at sørge for, at der bliver etableret cykelparkering i byggeriets umiddelbare nærhed.

Hvorfor er der ikke mere parkering i Ørestad?

Antallet af parkeringspladser er fastlagt i den af kommunen vedtagne lokalplan.

Hvorfor har man ikke tænkt multifunktionelle bygninger med blanding af butikker, erhverv og boliger?

By & Havn har i høj grad forsøgt at tænke kreativt i forhold til etableringen af hele Ørestad. Blandt andet har man forsøgt at blande bolig og erhverv, så man får en livlig bydel døgnet rundt.

Hvilke caféer, butikker og spisesteder er der i Ørestad?

I Ørestad er der efterhånden et fint udvalg af spisesteder.

Har By & Havn stillet betingelser for, hvornår butikkerne skal stå færdig, og hvordan sikrer man, at butiksarealet bliver bygget?

Antallet af arealer med butikker er fastlagt i den af kommunen vedtagne lokalplan. Hvornår butikkerne er færdige afhænger af, hvor hurtigt byen udvikles.

Er der mulighed for at få flere fodboldbaner i Ørestad?

By & Havn har netop etableret fodboldbaner på idræts- og aktivitetsområdet Plug N Play i Ørestad Syd.

Hvilke planer har By & Havn for tomme pladser. Vil der som tidligere foreslået blive plads til midlertidige projekter?

Begrebet ”midlertidighed” er centralt i forhold til Ørestad. By & Havn forsøger at udnytte de midlertidige tomme pladser og grunde fornuftigt og optimalt.

Udgiv indhold