I løbet af sommeren danner grundejerforeningerne i Ørestad rammerne for en masse spændende udendørs aktiviteter og arrangementer. Lørdag den 29. juni i tidsrummet 10-12 er alle børn og forældre i Ørestad inviteret til Store Legedag i Byparken.

//Fotos: Ørestad Avis

Arrangementet afholdes af det pædagogiske personale fra A Klynge I, som består af hhv. M-Husets Idrætsvuggestue, LilleArena, Børnehuset Else, Kongeriget, Sejlhuset, Børnehuset 8Tallet og Idrætsbørnehuset Jorn.

Store Legedag byder på et væld af sjove og spændende aktiviteter, når dele af Byparken som altid omdannes til legestationer. Legestationerne tager udgangspunkt i institutionernes egen hverdag, hvor sundhed og natur er nøgleord. I år finder arrangementet sted for 9. år i træk, hvilket gør Store Legedag til en vaskeægte sommertradition i Ørestad. Vi krydser fingre for fremragende vejr!

Du kan læse mere om Store Legedag hos Ørestad Avis og Landsforeningen for Socialpædagoger.

Hvem? Alle børn og forældre i Ørestad

Hvor? Byparken i Ørestad City

Hvornår? 29. juni 2019 kl. 10-12

Søg aktivitetspuljen

Byliv starter nedefra. Har du en rigtig god idé til et arrangement i Ørestad Nord eller City, kan du derfor søge midler fra grundejerforeningens aktivitetspulje. Læs mere her.